Kategoriarkiv: Rengøring

Før du begynder på rengøring

Start med en hurtig oprydning inden ugens rengøring startes. Den tid du bruger på at ordne rundt omkring, bliver hurtigt hentet ind bagefter. Husk også altid, at åbne vinduerne så støvet kan stikke af, når den hvide tornado bliver sluppet løs i huset. Skægt bliver rengøring nok aldrig, men med lidt god musik hjælper det gevaldigt. Tøm støvsugerposen ofte og sørg i det hele taget for, at du har de rigtige ting til rådighed, når du skal i gang med din ugentlige rengøring. Sæt den som et fast programpunkt, for så kan du slappe af med god samvittighed alle andre af ugens dage.